Logo

Teknologien bag ICYH

illustration af flowchart

Teknologien bag ICYH bygger på et samspil med mobilapplikationen iStethoscope, der gør det muligt for afsenderen af hjerteslaget at optage og sende en hjerterytme via sin smartphone. Applikationen virker ved, at mobiltelefonens indbyggede mikrofon holdes mod brystet og registrerer en otte sekunders lang lydoptagelse af hjertets rytme. Denne optagelse omdannes til en lydfil og et spektrogram, som derefter kan sendes som en mms til modtagerens smartphone, der videredistribuerer disse data til kjolen. Mere end tre millioner læger verden over har allerede downloadet iStethoscope, og på de engelske hospitaler er applikationen ved at erstatte det traditionelle stetoskop. Applikationen vurderes derfor som en stabil og præcis teknologi til at understøtte registreringen af ICYH’s input.

Soft- og hardwaresystemet Arduino Lilypad er brugt som understøttende teknologi for lyskredsløbet i ICYH. Lilypad er brugt, fordi systemet er lille, let og sybart og desuden specielt designet til wearables. Kjolens Arduino-system består af to hardwareenheder: Et bluetoothmodul, der registrerer inputtet, og en microcontroller, der udsender og styrer outputtet. Via bluetoothteknologi indhenter bluetoothmodulet trådløst lydfilen og spektrogrammet for hjerterytmen fra smartphonen og videresender dataen via en fysisk forbindelse til microcontrolleren (online kilde #7). Microcontrolleren omsætter hjerterytmeinputtet fra bluetoothmodulet til et lysoutput, der via endnu en fysisk forbindelse ledes ud i lyskredsløbet. Begge hardwareenheder forsynes med strøm fra et på kjolen på syet batteri. Batteriholderen har en on/off kontakt, som giver brugeren kontrol over værket, idet brugeren selv aktivt bestemmer hvilke nære relationer, der skal visualiseres på kjolen og hvornår.

Lyskredsløbet, der understøtter ICYH’s output, er konstrueret af elektroluminescens-wires. Elektroluminescens-wires er lystråde af neonfosfor, der lyser, når de udsættes for elektrisk påvirkning (online kilde #9). I kredsløbet indgår tre elektroluminescens-wires, der alle forsynes med strøm via et batteri, der er placeret i en lille specialsyet taske.