Logo

Hypertekst og hyperlinks

Hyperteksts oprindelse

Hypertekststrukturen er i dag den fremtrædende organisationsstruktur på internettet. For mange er hypertekst således en allestedsnærværende del af hverdagen, men faktisk var hypertekst oprindeligt en kunstform, som i 1965 blev skabt af den amerikanske filosof og sociolog Ted Nelson (Pold, 2005, p. 11). Nelsons motto er, at ”a user interface should be so simple that a beginner in an emergency can understand it within ten seconds” og hyperteksts høje grad af brugervenlighed er én af grundene til, at internetbrugere ikke bemærker hypertekstens struktur, når de med et enkelt klik bliver guidet fra ét hypertekstunivers til et andet (Burbules, 2001, p. 105).

Hyperteksts karakteristik

Hyperteksten adskiller sig i høj grad fra printtekst qua hypertekstens arkitektoniske struktur: Hypertekst udgøres af fragmenterede tekstmoduler knyttet sammen af hyperlinks, hvilket giver teksten en multilineær struktur (Pold, 2005, p. 11). Denne struktur giver brugeren mulighed for, via sin interaktion med hypertekstens interface, selv at bestemme sammensætningen af de forskellige moduler og dermed tekstens opbygning. På samme måde er hyperlinket heller ikke blot limen, der binder hyperteksten sammen. Hyperlinket indeholder nemlig også en semiotisk betydning, der er med til at skabe hypertekstens kognitive forståelsesramme (Leuwen, 2005, p. 219). Brugerne repræsenterer således det menneskelige input, som producerer hypertekstens digitale værk (Pold, 2005, p. 69). Denne brugergenererede medskabelse er med til at give hyperteksten en organisk og lateral struktur, hvor teksten afhænger af den enkeltes brugers navigation mellem tekstmodulerne (Warnick, 2007, p. 26). Hypertekst tillader således en langt større grad af læsefrihed end printtekstens lineærhed (Warnick, 2007, p. 26). Desuden tillader printtekstens begrænsede fysiske form heller ikke hypertekstens kombination af tekst, film, lyd, billeder og krydsreferencer på tværs af internettet (Burbules, 2001, p. 103).

Links som gennemgående metafor og konkret og symbolsk del af værk og website

Ligesom brugerne repræsenterer det menneskelige input, som producerer hypertekstens digitale værk (Pold, 2005), er det det menneskelige input, som gør ICYH til et dels digitalt, dels analogt værk. ICYH giver bæreren af værket mulighed for at skabe et meget personligt udtryk i kraft af værkets indeholdte hjerterytme – på samme måde, som brugerne har personlig indflydelse på hyperteksts sammensætning.

Links er den gennemgående metafor i det samlede projekt: ICYH’s stoflige, analoge lag (underkjolen, kjolen og filtapplikationen) linkes sammen af værkets digitale elementer, lige som værkets output fungerer som følelsesmæssigt og symbolsk link mellem bæreren af værket og en elsket, savnet person. På websitet spejler kombinationen af stoflige, analoge billedteksturer og digitale hyperlinks koblingen af analoge og digitale elementer i ICYH. Websitets digitale imitation af ”virkelige”, taktile elementer som pap, papir og filt spejler ICYH’s digitale imitation af en ”virkelig” hjerterytme. Samtidig har brugeren af websitet til enhver tid mulighed for at bryde med den kronologi, som er indtænkt i præsentationen på websitet. I kombination med de interne og eksterne links lader websitet således brugeren skabe sin egen, personlige oplevelse. Præsentationen af værket linkes således til selve værket og den oplevelse, som værket formidler, og bidrager dermed til den helhedsoplevelse af værket, som vi ønsker at skabe og vise.