Logo

#3: Mailinterview med Mette Bruun, kunsthistoriker med speciale i syntetiske tekstiler, herunder tekniske og intelligente tekstiler

Førhen viste mennesket et tydeligt tilhørsforhold via deres tøj (ex. gennem national- og egnsdragter). Hvordan viser vi vores sociale tilhørsforhold til venner, familie og netværk via vores påklædning/udsmykning i dag?

Et eksempel kan være ældre kvinder fra den højere mellemklasse, der ofte går i de samme minkpelse og striksæt fra Eva Claudi. Begge dele er prismæssigt i den højere ende, og man kan derved vise sin sociale stand. De sociale skel er ikke så tydelige i vore dages beklædning i Danmark. Selv personer med lav indkomst bruger mange penge på tøj, og ofte skifter man mellem forskellige typer beklædning, så man signalerer noget den ene dag og noget andet den næste. Tøj bruges også som en slags ”udklædning”.

Er du enig i, at det moderne menneske har en mere individualistisk tilgang til at udtrykke socialt og følelsesmæssigt tilhørsforhold via tøj og udsmykning end tidligere generationer havde?

Ja. Man er ikke så bundet af konventioner som tidligere. Man bruger beklædning til at udtrykke sin personlighed snarere end socialt tilhørsforhold og leger med konventionerne. Man kan via beklædning og accessories vise hvilken musik, man hører, hvilke film man ser, hvem der er ens idoler osv. Bestemte subkulturer bruger stadig beklædning til at vise politisk tilhørsforhold, ligesom man gjorde tidligere, men også dette kan man lege med. Et eksempel er ”støt Christiania”-trøjerne, der blev brugt meget for et par år siden. Også af folk som måske aldrig havde været på Christiania, så det statement var i fare for at blive nærmest indholdstømt.

Kan man tale om moderne klandragter? Hvis ja, hvordan vises tilhørsforhold via en sådan så?

Ja, selvom der ikke er så mange fast definerede af slagsen. Men eksempelvis goths, cosplayers og andre subkulturelle grupper.

Du har blandt andet skrevet om krop, dufte og tekstiler fra fortid til nutid (herunder sved, feromoner og parfume). Er der noget i din forskning, som relaterer sig til socialt og/eller følelsesmæssigt tilhørsforhold mellem to eller flere personer?

Sammenhængen mellem duft og beklædning er meget knyttet til det enkelte menneskes forhold til sig selv, og til den enkeltes måde at begå sig på i samfundet. Jeg har specifikt set på, hvordan man ved at tilføre dufte (f.eks. parfumering) eller fjerne dufte (f.eks. deodorisering) prøver at undgå at overskride samfundsbestemte normer. Det handler her om at undgå at skille sig ud fra mængden, udstille sin ”otherness”, hvor beklædning ofte har det modsatte formål. Både det at lugte godt eller ikke at lugte godt er en fremhævelse af individet og er identitetsskabende. Så ofte vil kropsduft også vise socialt tilhørsforhold. I forhold til decideret tilhørsforhold via beklædning i forbindelse med dufte, finder man det mest i beklædning, hvortil der er knyttet erindringer/minder/sorg. Den efterladte gemmer et stykke beklædning, der har tilhørt en elsket afdød. Ellers er dufte personlige og opererer på det ubevidste plan. Både for den person, der huser duften, og for personer i ens omgivelser, der kan reagerezx meget voldsomt – bevidst eller ubevidst. Dufte kan derfor også bruges af beklædningsindustrien til at manipulere med markedsføringsmæssigt (duft af nye sko, duft af nyvasket tøj osv.), fordi man reagerer instinktivt og foretager ubevidste valg.

Næste side